tirsdag den 8. oktober 2013

Hvor vigtigt er det fysiske læringsrum egentligt?

Er der ikke altid noget at klage over i de lokaler vi underviser i: Der er ikke plads nok, vi mangler ventilation, det  trækker, vi mangler lys, det er for lyst. 

Når jeg ser på bygningen som vi underviser i hos Aarhus Tech (se billede) tænker jeg tit hvad der er udstråler med de bygninger hvor vi holder til. Signalerer vi uddannelses-fabrik eller signalerer vi den åbne dialog og det udviklingsorienterede undervisningsmiljø som vores institutions vision beskriver?

Men hvor meget betyder lokalerne egentligt på læringen? Er det kvaliteten af eller kvantitet af undervisningslokalerne der er afgørende eller noget helt 3? I følge vores ETU vægtes de fysiske forhold ikke med en ret stor indflydelse alligevel!

Som Lotte Darsø skriver i innovationspædagogik er et læringsrum situeret i og omgivet af et studiemiljø med en læringskultur.
Men hvad nu hvis læringsrummet ikke længere er placeret i et fysisk studiemiljø?

Når jeg ser på eksempelvis Open University i UK har man her et stort udvalg af uddannelser der også udbydes til resten af verden. De giver eksempler på studerende som handicappede der har svært ved at komme til skolen eller soldater udstationeret i Afghanistan men også helt "almindelige" menesker som blot har brug for fleksibiliteten som "distance learning" giver.
I deres måde at planlægge og organiserer deres undervisning benyttes både wiki, youtube, facebook, blogs, iTunes U ect. Hvordan de sikrer ejerskab af eks. wikies og deltagelse i blogs  beskriver hjemmsiden dog ikke.
Brugen af de digitale medier må ikke stå alene. Her beskriver Open Universitý eksempelvis at de har live support af undervisere(tutors) samt af øvrige studerende. De tilstræber også at arrangere fysiske sammenkomster med de studerende hvis det lader sig gøre. Altså en form for blended learning.  Det mest afgørende er dog (som de også selv skriver) at de har engagerede studerende. Det er også her jeg ser den største udfordring. Motivationen. Om de kan klare den med et link til en side om studieteknik skal jeg ikke kunne sige.

"For meget enighed slår en samtale ihjel" Eldridge Cleaver

En anden måde at flytte læringsrummet er hjemmesiden Benspænd. Det er en hjemmeside hvor 2 grupper af studerende (2-3 i hver) kæmper mod hinanden i et senarie der udstiller problematikker i byggeprocesser.
Spillet bruger en mængde af de værktøjer som vores bygningskonstruktører skal bruge i der liv efter skolen. Jeg kunne sagtens se spillet brugt på 1. eller 2. semester som en intro til de værktøjer de skal lære at benytte i deres case.
Emnerne er eksempelvis:Samarbejde, Planlægning, Koordination, Budget, Læring, Dømmekraft, Social praksis, Konflikter og Lean.
Det er en anderledes måde at "lege" læringen ind i voksne på en proffesionsbachelor-uddannelse. Mon vi så måske kan få slukket for world of warcraft?

Om de 2 senarier svarer på mit indgangsspørgsmål tror jeg nu ikke, men det har sat nogle tanker igang om hvordan IKT kan implementeres i forskellige uddannelsessituationer. 
Jeg ser nu godt det er muligt at skabe et relationsskabende/bevarende virtuelt læringsrum der skaber rammen om et kortere eller længere undervisningsforløb. 

Det bliver spændende at lære mere om de metoder og værktøjer de begge eksempler benytter gennem mit videre forløb på MIL-uddannelse. 

I mit næste indlæg vil jeg se på enten flipped classroom eller den lærende byggeplads. Jeg lader terningerne bestemme hvad det bliver.

1 kommentar:

  1. Spændende indlæg du har skrevet. Jeg kan sagtens følge dig. Jeg tænker, at man i fremtiden måske vil se to tydelige(re) retninger inden for IKT og læring - hvor man i den ene vil fokusere på etablering af det virtuelle læringsrum, givet at de studerende ikke behøver/skal/kan være fysisk tilstede, - og i den anden tænke et samspil mellem det virtuelle læringsrum og det fysiske læringsrum ind i læringsprocessen, fordi der er mødepligt (eksempelvis børn i folkeskolen, som man ikke kan lade sidde alene hjemme) .

    SvarSlet