Refleksion over det at skrive i blog.

Opstart

Det har været en interessant oplevelse for mig gennem de sidste 2 uger at skulle starte og opdatere en blog. Mindst lige så spændende har det været at følge de andre MIL studerendes blogs. Dog må det siges at antallet af indlæg til tider har virket overvældende.

Til at starte med dukkede der en helt masse spørgsmål op: Hvad er en blog? Hvordan understøtter layoutet emnet og stemningen i bloggen?  Skal der apps på siden? Hvad med billeder? Hvad skal bloggen handle om? Hvad er formålet med bloggen?

Design

Af de mere ”lavpraktiske” overvejelser jeg er kommet ud i er eksempelvis om man egentlig frit må benytte billeder/fotos der kan findes på internettet?  Og nej selvfølgelig må man da ikke det. Jeg vil fremadrettet sørge for at de billeder jeg bruger, ikke er beskyttet af nogle opretrettigheder (eller respektere dem) Her kan jeg eksempelvis benytte en side som www.freedigitalphotos.net.

Hvordan skulle bloggen fremstå var også et emne der skulle behandles. Til at begynde med fik jeg flittigt kikket på de forskellige temaer som Blogger som standard har liggende. Valget faldt på et drømmende blå baggrundsbillede med en blågrå tekstbaggrund for skabe og understøtte ro. Tekstfonten blev valgt til sort Verdana som er en sans serif-font uden ”fødder”, hvilket bevirker at den ikke er så trættende at læse. Antallet af apps blev holdt på et minimum (på trods af det store udbud) for igen at bringe det skrevne i første række.

Og hvad skulle bloggen så dreje sig om?

I artiklen “Blogging as Social Activity, or, Would You Let 900 Million People Read Your Diary?” skriver  Bonnie A. Nardi m. fl. denne korte opsummering af forskellige formål med bloggen:

• Update others on activities and whereabouts
• Express opinions to others
• Seek others’ opinions and feedback
• "Think by writing"
• Release emotional tension

Men hvad skulle jeg bruge den til? Jeg kunne hurtigt drage paralleller til hvad vi i vores uddannelse kalder ”portfolio.” Her skelner vi mellem en arbejdesportfolio og en præsentationsportfolio. I arbejdsportfolioen dokumenterer vores studerendes arbejdsprocesser mod målet og i præsentationsportfolioen viser de det endelige resultat.

Kunne man eventuelt bruge bloggen til at skabe denne refleksion over egne  (og medstuderendes) arbejdsprocesser?

Som Olga Dysthe, skriver i bogen ”Det flerstemmige klasserum” ”Skrivningen tager tid og giver dermed rum for refleksion og bearbejdning af stoffet …… Men når det, som eleverne skriver ikke bliver brugt eller delt med andre, bliver tankerne og refleksionerne begrænset til deres eget individuelle perspektiv. Den sociale interaktion og de mange stemmer giver et udvidet læringspotentiale ”

Refleksionen over arbejdsprocessen kan tage form som

• en tilbageskuende refleksion (retrospektiv refleksion),
• en fremadrettet refleksion (prospektiv refleksion)
• en indadrettet refleksion (eksistentiel refleksion)

Den bagudrettede refleksion indeholder erfaringsopsamling og -bearbejdning, erindring om tidligere gennemførte aktiviteter og deres grad af målopfyldelse.

Den fremadrettede refleksion er planovervejelser, viden om og forventninger om den beherskelse, der skal til for at opnå de mål som man søger at realisere.

Den indadrettede refleksion har at gøre med selvopfattelse og selverkendelse, en vurdering af egne kapaciteter og læringsbehov i forhold problemsituationer og krav, viden om sig selv og identitet i de forskellige vigtige praksisfelter som man deltager i.

Muligheder 

Alt i alt ser jeg rigtig gode refleksive muligheder i en blog. Dette samt at en blog vil egne sig til lagring af erfaringer og informationer sammen med andre, gør at det muligt at erstatte vores nuværende (lidt stive) arbejds-og præsentationsportfolio, med en mere levende, nutidig og kollaborativ arbejdsplatform.  

Desuden mener jeg også at bloggen vil kunne bruges i en asynkron kobling med andre læringsaktiviteter. Nogle gode bud herpå er givet i E-Læring på Web 2.0 af Dohn og Johnson:

• Klasseundervisningen planlægges ud fra bloggens indlæg.
• Et rum for de lærendes diskussion og synspunktet inden aflevering af opgaver.
• Et rum hvor afleveringsopgaver reflekteres og diskuteres efter aflevering.
• Et rum hvor særlige faglige emner diskuteres udenfor klasserummet af tidsmæssige grunde.

Så er opgaven bare at motivere og gøre det meningsfuldt for dem at ville dette, for som Elsebeth K. Sorensen skriver i Interaktion og læring i det virtuelle rum ”Det viser sig af det – trods de bedste konstruktivistiske og kollaborative intentioner bag udviklingen af kurser – er utrolig svært at få dialogen i gang”  

Opsummering

Opsummerende må jeg konstatere at det har været lærerigt (for første gang) at beskæftige mig med blogs (og wikies) og det har sat nogle tanker i gang om hvordan jeg kan benytte de muligheder som blogs besidder sammen med andre læringsmetoder. Skulle jeg bruge blogs til reflektion med andre ville jeg nok en anden gang vælge en lidt mindre diskussionsgruppe da antallet af indlæg her har virket noget overvældende.
Blogs har helt sikkert berettigelse i læreprocessen, men den kræver en "fødselshjælper" for at dens potentiale ikke bare ses som en 15 årige piges dagbog.

flipped classroom

Her er så lige et link så man kan blive flipped classroom certified

http://www.sophia.org/flipped-classroom/?cid=sophiatwpromoted

Er der forskel på en blog og en wiki?

Terningen der skulle beslutte dette indlæg er blevet væk så i stedet bliver emnet lidt andet efter vores gruppemøde på google hangout i går aftes.

Vi er nu i gang med vores individuelle blogs. Men hvad adskiller egentlig denne platform fra en wiki?

Til at begynde med vil jeg prøve at kortlægge hvad en blog og en wiki er og hvad de kan.

Definitionen på en blog er egentlig ret bred.

En blog kan være en dagbog eller frirum, hvor man med jævne mellemrum kort skriver om sit liv og deler de oplevelser, erfaringer eller tanker man har med andre.

Blogs er ofte meget personlige og subjektive og stærkt holdningsprægede, idet mange bloggere bruger bloggen til at give deres mening til et emne til kende for omverdenen.

Kommercielt bruges blogs også hvor virksomheder holder sine kunder opdateret med nyheder fra virksomheden og samtidig kommer man i dialog med kunderne.

Noget der er typisk for blogs, er at læseren kan kommentere indholdet, så der i realiteten er tale om en tovejs kommunikation. Bloggen kan dog gøres mere eller mindre åben for andre at se eller kommentere.

Bloggen har en indbygget struktur i sin skabelon: nyeste indlæg ligger øverst.

Indlæggene der skrives om, kan ”tagges” eller gives ”etiketter”, på den måde kan det gøres lettere at navigere rundt i bloggen og skabe sammenhæng mellem indlæg med samme emner.

Man kan f.eks. have en personlig blog, gruppeblog eller klasseblog

Blogs egner sig til erfaringsudveksling, diskussion og personlig stillingstagen, men kan også bruges som en lagring af erfaringer og informationer. se eksempel

En blog er kort sagt hvad man gør den til, der er ingen virkelige regler

En wiki er en arbejdsside, der er tænkt sådan at alle brugere (hvis det er en åben wiki)  kan opdatere, redigere og fjerne i den på samme tid.

Hvor en blog er ejet af en person, et firma eller en forening, så er en wiki nok måske ejet af en enkelt, men (sandsynligvis) redigeret og opbygget af mange. Artikler og indlæg i en wiki udvikler sig løbende, når der fremkommer ny viden eller hvis en læser synes at der mangler indhold og derefter selv indskriver det der mangler.

Historie-funktionen gør det nemt at holde øje med, hvad der er ændret og af hvem og tidligere udgaver af siden kan ses og evt. genoprettes, hvis det er nødvendigt

Wiki’en kan tænkes anvendt som et kollaborativt værktøj i undervisning – her kan de lærende være sammen om deres fællesskrivning om et givent emne. Her er de fælles ansvarlige for at opbygge relevant indhold og viden.

Man kan som ved blogs også i wikien give siderne emne- eller opslagsord, og man kan linke mellem de forskellige sider. Ved disse struktureringsmuligheder kan man bevare overblikket hvad der er i wikien.

Hvis der skal lidt malurt i bægret, er der naturligvis også nogle forhold der skal overvejes når man laver en wiki: Hvordan sikres kvaliteten af artiklerne? En wiki med mange sidestrukturer kan virke afskrækkende for uerfarne brugere at skrive i. Tages der i uddannelsesøjemed ejerskab af wikien hvis denne vidensbank ”blot” adopteres af tidligere lærende der har arbejdet med samme emne?

Det svære ved en Wiki er, hvis alle skal være administratorer. Det bliver så en udfordring at kordinere, hvordan opsætningen og brugen af den skal være.

Derimod har en blog normalt kun en forfatter, og dermed formidling fra en person til andre. Derudover er bloggen tænkt som en slags online-dagbog, og den er organiseret som en dagbog. Det kan virke mere overskueligt  for gæster som besøger bloggen, at det er en person, som sætter sit præg på siden.

Hvis jeg skulle skrive noget meget overordnet om forskelle mellem de 2 platforme må det være at en blog handler om kommunikation, og wikien om at arbejde i fællesskab.

Om man så vælger at lave en wiki eller en blog er vel mest et spørgsmål om vaner og smag.

Her til sidst lige et link til videoer om blogs og wikies

Hvor vigtigt er det fysiske læringsrum egentligt?

Er der ikke altid noget at klage over i de lokaler vi underviser i: Der er ikke plads nok, vi mangler ventilation, det  trækker, vi mangler lys, det er for lyst. 

Når jeg ser på bygningen som vi underviser i hos Aarhus Tech (se billede) tænker jeg tit hvad der er udstråler med de bygninger hvor vi holder til. Signalerer vi uddannelses-fabrik eller signalerer vi den åbne dialog og det udviklingsorienterede undervisningsmiljø som vores institutions vision beskriver?

Men hvor meget betyder lokalerne egentligt på læringen? Er det kvaliteten af eller kvantitet af undervisningslokalerne der er afgørende eller noget helt 3? I følge vores ETU vægtes de fysiske forhold ikke med en ret stor indflydelse alligevel!

Som Lotte Darsø skriver i innovationspædagogik er et læringsrum situeret i og omgivet af et studiemiljø med en læringskultur.
Men hvad nu hvis læringsrummet ikke længere er placeret i et fysisk studiemiljø?

Når jeg ser på eksempelvis Open University i UK har man her et stort udvalg af uddannelser der også udbydes til resten af verden. De giver eksempler på studerende som handicappede der har svært ved at komme til skolen eller soldater udstationeret i Afghanistan men også helt "almindelige" menesker som blot har brug for fleksibiliteten som "distance learning" giver.
I deres måde at planlægge og organiserer deres undervisning benyttes både wiki, youtube, facebook, blogs, iTunes U ect. Hvordan de sikrer ejerskab af eks. wikies og deltagelse i blogs  beskriver hjemmsiden dog ikke.
Brugen af de digitale medier må ikke stå alene. Her beskriver Open Universitý eksempelvis at de har live support af undervisere(tutors) samt af øvrige studerende. De tilstræber også at arrangere fysiske sammenkomster med de studerende hvis det lader sig gøre. Altså en form for blended learning.  Det mest afgørende er dog (som de også selv skriver) at de har engagerede studerende. Det er også her jeg ser den største udfordring. Motivationen. Om de kan klare den med et link til en side om studieteknik skal jeg ikke kunne sige.

"For meget enighed slår en samtale ihjel" Eldridge Cleaver

En anden måde at flytte læringsrummet er hjemmesiden Benspænd. Det er en hjemmeside hvor 2 grupper af studerende (2-3 i hver) kæmper mod hinanden i et senarie der udstiller problematikker i byggeprocesser.

Spillet bruger en mængde af de værktøjer som vores bygningskonstruktører skal bruge i der liv efter skolen. Jeg kunne sagtens se spillet brugt på 1. eller 2. semester som en intro til de værktøjer de skal lære at benytte i deres case.
Emnerne er eksempelvis:Samarbejde, Planlægning, Koordination, Budget, Læring, Dømmekraft, Social praksis, Konflikter og Lean.
Det er en anderledes måde at "lege" læringen ind i voksne på en proffesionsbachelor-uddannelse. Mon vi så måske kan få slukket for world of warcraft?

Om de 2 senarier svarer på mit indgangsspørgsmål tror jeg nu ikke, men det har sat nogle tanker igang om hvordan IKT kan implementeres i forskellige uddannelsessituationer. 
Jeg ser nu godt det er muligt at skabe et relationsskabende/bevarende virtuelt læringsrum der skaber rammen om et kortere eller længere undervisningsforløb. 

Det bliver spændende at lære mere om de metoder og værktøjer de begge eksempler benytter gennem mit videre forløb på MIL-uddannelse. 

I mit næste indlæg vil jeg se på enten flipped classroom eller den lærende byggeplads. Jeg lader terningerne bestemme hvad det bliver.

Baggrund

Jeg starter denne blog som den del af min masteruddannelse i IKT og læring, og formålet med bloggen er at skrive om min egen arbejdspraksis som underviser på bygningskonstruktøruddannelsen i Aarhus.

Springet til lærergerningen blev taget i 2008, som en naturlig følge af krisen i byggebranchen samt et ønske om at prøve noget helt andet. Jeg havde efter endt læretid som tømrer valgt at videreuddanne mig til bygningskonstruktør og bruge så de næste 12 år med diverse bygge- og projekteringsopgaver i Danmark og udlandet.

Efter jeg havde undervist halv år, skulle jeg så igang med min voksen underviser uddannelse VUU. Men hvad var det nu for nogle ord der dukkede op? Det var ikke nogle ord som min mester eller folk på byggepladsen og tegnestuen ellers brugte: Didaktik, PBL, portfolie, cooperativ learning, deduktiv ect.

Lidt efter lidt begynder det at give mening, hvad der står i de fine bøger. Man behøver ikke at undervise som man selv er blevet undervist. Der er andre midler at finde frem til målet på.

Vores studerende på bygningskonstruktøruddannelsen en blanding af unge håndværkere/studenter og midaldrende håndværkere. For at gøre det hele lidt mere spænderne underviser jeg primært på den internationale linie med 80 % studerende fra Østeuropa. Alt i alt en god blanding af behavioristisk og konstruktivistisk tilgang til stoffet. 

Fagene der undervises i er en blanding af teorifag (eksempelvis i bygningsregelment / modulprojektering / virksomhedsetablering) og værktøjsfag (Revit / sigma / BE10 / ms-project)

Det hele præsenteres så for de studerende i den fine indpakning kaldet problembaseret læring (PBL), som jeg nok ser som den bedste måde at motivere og planlægge undervisningen på hos os. Men så mangler vi bare lige det sociale aspekt som nok er en af vores største udfordringer. Mange af vores studerende er skolet i et meget underviserfokuseres miljø, hvor læreren/oraklet ved tavlen/svendene præsenterede opgaven og viste hvordan det skulle løses. Den lærende kunne derefter øve sig i løsningsprincippet for herefter at blive kontrolleret (deduktivt princip). Dette så har foregået i en mere eller mindre legitim perifer deltagelse. 

Nogle af mine mål med min masteruddannelse i IKT og læring er hvordan jeg kan bruge teknologien til at opnå optimal læring hos mine studerende, samt hvordan det bruges på byggepladser og hos byggeriets rådgivere? Med den ny ikt-bekendtgørelse inden for byggeriet er der også kommet endnu mere fokus på at optimere kommunikationen og informationsdelingen, så dette ligger fint i tråd med hvad vi vil gøre i "klasseværelset"

Keywords jeg allerede har taget til mig er:  Flipped classroom, sociale netværk, web 2.0, 1:1, podcasts, ect.

Men som en af mine udenlandske studerende sagde da jeg bad dem om at oprette en blog:

Det at blogge er som at være en 15 årig pige der skriver dagbog!
Kan vi tjene penge på det?

Opstart Mil Blog

Jeps, så kom vi igang med at blogge på MIL 2013