Baggrund

Jeg starter denne blog som den del af min masteruddannelse i IKT og læring, og formålet med bloggen er at skrive om min egen arbejdspraksis som underviser på bygningskonstruktøruddannelsen i Aarhus.

Springet til lærergerningen blev taget i 2008, som en naturlig følge af krisen i byggebranchen samt et ønske om at prøve noget helt andet. Jeg havde efter endt læretid som tømrer valgt at videreuddanne mig til bygningskonstruktør og bruge så de næste 12 år med diverse bygge- og projekteringsopgaver i Danmark og udlandet.

Efter jeg havde undervist halv år, skulle jeg så igang med min voksen underviser uddannelse VUU. Men hvad var det nu for nogle ord der dukkede op? Det var ikke nogle ord som min mester eller folk på byggepladsen og tegnestuen ellers brugte: Didaktik, PBL, portfolie, cooperativ learning, deduktiv ect.

Lidt efter lidt begynder det at give mening, hvad der står i de fine bøger. Man behøver ikke at undervise som man selv er blevet undervist. Der er andre midler at finde frem til målet på.

Vores studerende på bygningskonstruktøruddannelsen en blanding af unge håndværkere/studenter og midaldrende håndværkere. For at gøre det hele lidt mere spænderne underviser jeg primært på den internationale linie med 80 % studerende fra Østeuropa. Alt i alt en god blanding af behavioristisk og konstruktivistisk tilgang til stoffet. 

Fagene der undervises i er en blanding af teorifag (eksempelvis i bygningsregelment / modulprojektering / virksomhedsetablering) og værktøjsfag (Revit / sigma / BE10 / ms-project)

Det hele præsenteres så for de studerende i den fine indpakning kaldet problembaseret læring (PBL), som jeg nok ser som den bedste måde at motivere og planlægge undervisningen på hos os. Men så mangler vi bare lige det sociale aspekt som nok er en af vores største udfordringer. Mange af vores studerende er skolet i et meget underviserfokuseres miljø, hvor læreren/oraklet ved tavlen/svendene præsenterede opgaven og viste hvordan det skulle løses. Den lærende kunne derefter øve sig i løsningsprincippet for herefter at blive kontrolleret (deduktivt princip). Dette så har foregået i en mere eller mindre legitim perifer deltagelse. 

Nogle af mine mål med min masteruddannelse i IKT og læring er hvordan jeg kan bruge teknologien til at opnå optimal læring hos mine studerende, samt hvordan det bruges på byggepladser og hos byggeriets rådgivere? Med den ny ikt-bekendtgørelse inden for byggeriet er der også kommet endnu mere fokus på at optimere kommunikationen og informationsdelingen, så dette ligger fint i tråd med hvad vi vil gøre i "klasseværelset"

Keywords jeg allerede har taget til mig er:  Flipped classroom, sociale netværk, web 2.0, 1:1, podcasts, ect.

Men som en af mine udenlandske studerende sagde da jeg bad dem om at oprette en blog:

Det at blogge er som at være en 15 årig pige der skriver dagbog!
Kan vi tjene penge på det?